Sommerfugle - Nok verdens smukkeste insekter.

Vi kender dem allesammen. De små smukke, farvestrålende insekter, der flyver i zigzag fra busk til busk i enhver have og bestøver vores blomster. Måske har du også observeret, at de er blevet færre end de var, da du var barn. Det er desværre et faktum at de, ligesom mange andre insekter, er de sørgerligvis i tilbagegang og der bliver færre og færre af dem og derfor mangler vores afgrøder bestøvning.

Det er dog ikke helt umuligt at hjælpe dem til bedre kår, selvom du bare er en almindelig haveejer. Og villahaver er vigtigere for vores sommerfugle, end mange tror. Vil man lave en ideel have til sommerfugle, bør man have et hjørne, der er bevokset af uberørte brændenælder og andet ukrudt og et sortiment af blomster, der er nektarrige og hvor der er nogle, der blomstrer hele sommeren igennem og helst i mange forskellige farver. Se hvordan her.

Du kan også tilmelde din have som sommerfuglevenlig have og som tak få en gratis velkomstpakke.

Dagsommerfuglene er aktive om dagen modsat natsværmere. Begge tilhører insektordenen lepidoptera med over 165.000 arter på verdensplan. Deres vinger er beklædt med bittesmå skæl og lepidoptera betyder faktisk skælvinge direkte oversat fra græsk. Størrelserne på de forskellige arter varierer fra at skulle ses i lup og til størrelsen på små fugle. De farvestrålende vinger har formentlig en rolle i kommunikationen mellem de enkelte sommerfugle. Visse arter har dog også camouflagefarver. De sorte pletter på nogle arters vinger, virker som radiatorer, der oplagrer varme fra solen og er med til at give de 30 graders varme, der er nødvendige for at sommerfuglen kan flyve.

Nældens takvinge, der ses på billedet ovenfor, er Danmarks nationalsommerfugl. De kan findes i haver og det åbne land fra marts til oktober. Æggene lægges og forpuppes, beskyttet af silketråde, på brændenældebladenes underside, der fungerer som føde for larverne. Voksne takvinger lever af blomsternektar og saft fra forskellige vækster.

Nældens takvinge har et vingefang på 40-53 mm og undersiden af vingerne er lysebrun med mørkere partier.

Sommerfuglen overvintrer med sammenklappede vinger på beskyttede steder og i fx. udhuse og i sprækker og udklækkes omkring marts. Her ses de første sommerfugle også. I maj ser det ud som om bestanden daler, men der har den første generation ynglet og den næste er ved at forpuppe sig. 2. generation klækkes i perioden juli til september.

Hannen opretter territorier og prøver at parre sig med samtlige jomfruelige hunner, der flyver forbi.

Dagpåfugleøje er navnet på denne art, hvor øjet på vingerne har til formål at skræmme rovdyr væk eller aflede opmærksomheden fra kroppen. En sommerfugl kan godt overleve med en beskadiget vinge, men ikke med en beskadiget krop, derfor er det mest praktisk, hvis rovdyr ser vingen først. Den er også af takvingeslægten og har fødekilde, livscyklus og overvintringscyklus til fælles med nældens takvinge.

Arten kan variere meget i farvetegning, størrelse og forekomst og også populationen er forskellig fra år til år. Dens vingefang er 40-70 mm og undersiden af vingerne er gråbrune. Også denne art er en god flyver og kan drive hundreder af kilometer over havet. Dette og ovenstående billede stammer fra vores sommerfuglebusk i vores have og her er der et stykke af haven, hvor brændenælderne får lov til at gro vildt. Det giver sommerfuglene et sted at anbringe deres pupper.

Storplettet perlemorssommerfugl, der ses på billedet ovenover, har et vingefang på 35-48 mm. og er ikke så let at forveksle med de øvrige perlemorssommerfugle, da den har flere af de perlemorslignende pletter under vingerne, end de øvrige i gruppen. Det er dem, der har givet den sit navn. Den har også en anderledes vingeform, end de øvrige perlemorssommerfugle, da begge vingepar er meget kantede. De sorte og de hvide plettes nøjagtige placering, kan dog variere fra individ til individ.

Larverne overvintrer på forskellige arter af violer og stedmoderblomster. Arten er almindelig i Danmark og det betyder, at der er stor sandsynlighed for at møde arten på de rette lokaliteter og den årstid, de typisk lever. Denne art lever på tørre og sandede områder med store mængder af violer og stedmoderblomster. Dette billede stammer også fra vores sommerfuglebusk. Storplettet perlemorssommerfugl kan flyve både hurtigt og mere langsomt og glidende.

Vingernes lidt triste underside har til formål at camouflere sommerfuglene, når de overvintrer med sammenklappede vinger. Her ligner de mest af alt et blad.

Sommerfugles krop består af tre dele. Hovedet, der bærer øjne, antenner og munddele. Munddelene er omdannet til snabel, der kan nå langt ind i blomsten og den rulles automatisk ud, når forbenene, der rummer smagsorganerne (fødderne), placeres på noget sødt. Den rulles op, når den ikke bruges. Brystet, der bærer forben, forvinger og det midterste og bagerste benpar. Bagkroppen indeholder kønsorganer og tarmkanal. Sommerfugles antenner er, i modsætning til natsværmeres, kølleformede.

De fleste sommerfuglelarver lever af planteføde. Nogle arter af kan leve på flere forskellige planter (polyfage), andre kan kun leve på en bestemt plante (monofage). Den nederste smukke sommerfugl er en skovblåfugl. Det er en af de mest udbredte indenfor ordenen blåfugle (Lycaenidae). Den er almindelig og ikke truet, men ses mest i skove, tilgroede moser og på heder, sjældnere langs læhegn og i villakvarterer, hvor dette billede er taget. Den er ret svær at fange med kameraet, da vingefanget kun er 25-32 millimeter og den flyver hurtigt og uforudsigeligt. Sommerfuglenes der har fuldstændig forvandling (holometabola). Den er et eksempel på polyfage arter og larven kan altså leve på flere forskellige planter, for eksempel tørst, vedbend, benved, hedelyng, kristtorn, kornel og snebær.