­

Danmark består af 13% skov. 80% af Danmark kunne teoretisk være dækket af skov.


Men hvis det hele var skov, ville dyr som hare og agerhøne forsvinde, så derfor ønsker man i Danmark et varieret landskab med plads til flest mulig forskellige arter - det man kalder høj biodiversitet. På grund af den høje mængde COi vores atmosfære vil man gerne rejse mere skov, men der skal fortsat være plads til andre naturtyper, som engområder, moser, heder og kyststrækninger. 

Danmark eng-områder, hører ind under §3 i naturbeskyttelsesloven og kaldes derfor også §3-områder. De skal holdes nede ved afgræsning eller slåning. Disse områder må heller ikke omlægges. Til gengæld er de gode til afgræsning og det er mange husdyr glade for.

Folden ovenfor tilhører Englerup Mølle i Ringsted er et eksempel på et §3 område, der holdes som åbent land ved afgræsning. I denne fold græsser de heste, der er opstaldet på gården. Til at afgræsse enge bruges desuden kvæg, får og geder.

Det varierede landskab giver også flere forskellige arter af både planter og dyr. Engene, som er betegnelsen for de åbne vidder eller §3-områderne, der afgræsses, rummer mange blomster og dermed sommerfugle, andre insekter, spindlere, fugle og pattedyr som haren, der netop holde af det åbne land.

Hvor artsrig engen af afhænger af mange ting; fugtighed, jordens pH-værdi, tilgængelighed af vand, dræning, gødning med mere.

Præcis hvilken type eng, der er tale om, kan man bestemme udfra hvilke typer blomster og insekter, der er at finde i området. Indikatorarter betyder at de lever i netop det samlede påvirkninger af vejrforhold, pH-værdier og næringsværdier, der er karakteristiske for den type eng.

Man kan altså, ved at kortlægge hvilke arter der findes på engen, finde ud af, hvilken type eng det er.

Mælkebøtte er et eksempel på en indikatorart for en gødet eng.

Edderkopper, der tilhører gruppen af spindlere, holder også til på engen, hvor deres spind fanger andre insekter, som de æder. Om morgenen, når der stadig er dug på deres spind, er det synligt og gør derfor ingen gavn. Kun et usynligt spind lader de andre insekter sig fange i.

I en længere periode indtil begyndelsen af 80'erne omlagde man mange enge til landbrugsjord, drænede og gødede engene og rettede åer ud, ligesom de rørlagdes visse steder.

Dette betød dog stor nedgang i blandt andet antallet af engfugle, der på 10 år dalede 90%. I dag foregår der derfor omfattende naturgenopretning; åer genslynges, dræn fjernes og vandhastigheden i åer sænkes for at skabe bedre forhold for vanddyrene. Et sådant projekt -at omdanne åen til minivådområde- foregår netop ved den del af Ringsted Å, der løber igennem Englerup Mølle, hvor det andet og tredjesidste billede er fra.

Kommentarer eller spørgsmål? Jeg ser frem til at høre fra dig.

 

­