Kalender 2018 om varsler og overtro. Varsler for jul kan ses ved at klikke på linksene eller i menuen.

2. Februar er det kyndelmisse og et tegn på, at nu er halvdelen af vinteren gået. Dagen falder altid 40 dage efter jul. Navnet "Kjørmes Knud" blev især i ældre tider brugt om dagen.

Til dagen i dag hører også varsler. Det siges eksempelvis, at hvis det blæste så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden, ville kulden ikke forsvinde før til påske.

En stærk blæst kunne dog også betyde, at vinterfodret ikke ville række. At mangle mad blev tidligere frygtet og var en reel risiko. Man klarede sig på dette tidspunkt af året med sidste års høst, for først et stykke hen i april eller maj, gav naturen atter mad. Derfor blev der til kyndelmisse gjort status over forrådene.

I dag, 11. februar, er det fastelavn. Fastelavn falder altid 7 uger før påske og varsler starten på 40 dages faste. Fasten blev i Danmark afskaffet med reformationen, men fastelavn bliver stadig fejret.

Nu om dage går udklædte børn rundt og rasler ved dørene og beder om slik eller kontanter eller de slår katten af tønden og bliver kattekonge og kattedronning. I dag er katten heldigvis kun en papfigur, men sådan har det ikke altid været.

Oprindeligt var det de voksne, der slog katten af tønden. Dette gjorde de til hest, udklædte som henholdsvis sommer, vinter og bajadser (en slags nar). I tønden lå en rigtig levende, sort kat. Katten symboliserede heksen og det onde, som man derved slog ned. Hver gård på egnen blev repræsenteret af en rytter og gården, hvorfra rytteren blev udnævnt til kattekonge, blev fritaget for at betale skat det næste år.

I dag 13. Februar er det hvide tirsdag. En dag der senere er blevet til international pandekagedag.

Hvide tirsdag falder altid tirsdagen efter fastelavn og er den sidste dag inden de 40 dages faste, man må spise hvidt mel, mælk og æg. Derfor blev der i gammel tid bagt bunkevis af pandekager og derfor blev dagen senere til international pandekagedag.

Pandekagedagen fejres dog mere i de engelsktalende lande (inkl. USA og Australien) end i Danmark, men nogle cafeer og restauranter i Danmark, har denne dag tilbud på pandekager.

I den lille engelske by Olney markerer man dagen med det årlige pandekageløb, der har fundet sted siden 1445.

Så hvis I vil være med til at genoplive en gammel tradition, så skynd jer at bage og spise en masse pandekager.

Velbekomme.

Den 14. Februar er det askeonsdag, som er den dag, der starter de 40 dages faste, der varer indtil påskelørdag. I fasten opfordres man til at bede, gøre godt og altså faste.

Under messen askeonsdag får menigheden ved altergang tegnet et kors i panden eller strøet aske i håret. Det symboliserer menneskets forgængelighed og opfordrer til omvendelse. Asken stammer fra afbrændingen af forrige års palmegrene fra palmesøndag. I Danmark, hvor det er småt med palmer, bruges dog asken fra buksbom. Asken er et tegn på påsken og et tegn på sagnet om fugl Fønix, der opstår fra sin egen aske, præcis som føniksen Fawkes i Harry Potter.

Samtidig er det i dag Valentines Day. Dagen er kendt som "de elskendes helligdag" og fejres med chokolade, blomster, kort og andre gaver. Det er kommet til Danmark fra USA.

Helligdagen blev indført i 496 evt. af pave Gelasius. Legenden lyder, at kejser Claudius 2. beordrede romerske soldater til at undlade at gifte sig eller forlove sig. Valentin trodsede dette dekret og vedblev at vie unge soldater og blev den 14. Februar halshugget for dette. Den romersk-katolske kirke udnævnte ham senere til skt. Valentin.

I dag har vi været til kobberbryllup hos min kusine, og derfor skal I selvfølgelig have lidt info om traditionerne bag.

Vi troppede op kl 8 med hornmusik, en halv æresport (på højre side af døren) pyntet med blomster. Egentlig synger man normalt kl 7, men da vi var inviteret til brunch kl 10 og nogle af os kom langvejs fra, var det udsat til kl 8. Andre steder opererer man med nattevækning kl 24 med medbragt brød og kaffe. Det mest normale er dog morgenvækning kl 7.

Nogle steder er æresporten kun på den nederste halvdel af døren, så kobberbrudeparret skal kravle under den eller ihvertfald bukke sig. Andre vælger, som os, at sætte den over den ene halvdel af døren. Børnene (hvis der er nogle) skal sammen med resten af familien være med til at lave æresporten og den skal opsættes efter mørkets frembrud, så kobberbrudeparret ikke kan se, hvad der foregår.

Nogle vælger at pynte æresporten med årstidens grøntsager i stedet for blomster. Er der slet ingen blomster at finde, kan de klippes ud i karton og sættes på. Man kan evt kobberspraye blomster eller grøntsager.

Skjoldet skal traditionelt være blåt og med kobberskrift.

Alting under et kobberbryllup skal gøres halvt og derfor bruges det af og til kun at spille starten eller slutningen af sangene. Hvis ikke man, som vores kobberbrudepar, er i familie eller venner med nogle, der er gode til at spille på blæsere, kan man vælge i stedet at vække dem ved at buldre på grydelåg.

Festen må kun være halvt så stor som sølvbrylluppet og kun halvt så formel, så ofte indgår der forskellige selskabslege, fx at finde forsvundne ting.

Nogle steder spærrer man synligt kobberbrudeparret inde i huset, sætter sorte sække for vinduerne og får det til at lyde, som om man laver hærværk ved at knuse glas i en spand og lave støj, som lyder som om man borer i væggene mm., mens man sætter æresporten op. Parret må gerne lade som om, de er lidt i panik, men de må ikke komme ud. Lydene bliver først afbrudt, når man enten nattevækker kobberbrudeparret eller der bliver stille midt på natten, indtil parret vækkes næste morgen.

Traditionen byder på, at gæsterne giver parret noget af kobber; det kan eksempelvis være mønter eller potter.

Kobberbrylluppet kom til Danmark omkring år 1900, hvor det startede i København. Det har spredt sig til resten af Norden, men bruges ikke andre steder. Ofte fejres det i den efterfølgende weekend, hvis kobberbrylluppet falder på uheldige ugedage.

Men noget, der ihvertfald er sikkert ved kobberbryllup er, at der er mange meget forskellige traditioner. Det må ikke være for formelt og nogle vælger slet ikke at holde noget.

I dag, den 17. Marts, er det st. Patricks day og en af mine højt værdsatte venner har på kraftigste vis opfordret mig til, at skrive lidt om dagen. Så det må jeg hellere følge.

St. Patricks day er den irske nationaldag. Dagen er en helligdag i landet, hvor mange butikker, banker osv. holder lukket. Men også over resten af verden, især i Canada og USA, foregår der parader med den grønne farve, der er blevet Irlands nationalfarve, i centrum. Canada har i år har valgt at farve byens å grøn med et uskadeligt, men hemmeligholdt farvestof. Farven orange indgår også i paraderne, men er dog ikke at finde i Canadas å.

St. Patricks day er opkaldt efter den biskop, der omvendte irerne til katolicismen i 400-tallet. Han døde 17 marts 461 og 17. marts blev hans dag. Sagnet fortæller, at den unge dreng Patrick blev røvet fra sin familie i England som ganske ung og ført til Irland af irske røvere. Her stod han meget grusomt igennem i sit fangenskab, men efter sin frigivelse eller flugt (der er lidt uenighed om dette), fik han flere religiøse åbenbaringer i form af drømme og det stod klart for ham, at det var hans opgave at kristne irerne. I realiteten udbredte og ensrettede han nok mere troen, da irerne så småt var begyndt at blive kristne før hans tid.

Sagnet fortæller, at st. Patrick brugte trekløveren som symbol, når han skulle forklare de hedenske irere om treenigheden; Faderen, Sønnen og Helligånden. Trekløveren og den grønne farve er derfor irske nationalsymboler.

Da irerne emigrerede til andre lande, tog de dagen med sig, og sådan bredte den sig til resten af verden. Størst er den dog de steder Irland koloniserede.

Den første st. Patricks Day Parade i New York foregik i 1762. I dag deltager mennesker fra alle kulturer og nationaliteter, især mødes irerne (selvfølgelig) på de irske pubber, der findes over hele verden. Deraf mottoet “Everyone is irish on st. Patrick’s day.”

25. marts -1. april 2018 er "den stille uge".

Den stille uge begynder med palmesøndag og slutter med påskesøndag. Langfredag er højdepunkt og har været det siden oldkirken. Den afslutter fastetiden, der fungerede som forberedelse til påsken.

Den stille uge blev også kaldt dimmelugen. Udtrykket kommer fra det islandske ord dymbill, som er betegnelsen for en knebel af træ. I den stille uge udskiftede man nemlig kirkeklokkens metalknebel ud med en knebel af træ, for at dæmpe klokkens klang.

I den stille uge var alle offentlige forlystelser forbudt og tiden skulle bruges til bøn og fordybelse. Der hører forskellige varsler med til påskeuge: Hvis det regner palmesøndag, giver dette en dårlig høst. Hvis vejret er klart, bliver høsten god. 

29. marts 2018, skærtorsdag, skal man ifølge gamle traditioner spise skærtorsdagssøbe eller ni slags kål. Skærtorsdagssøbe var en suppe, der skulle koges på ni slags grønt. Overholder man denne tradition, vil man være beskyttet mod sygdom i det kommende år.

Det er i dag den 27. April og store bededag, der altid fejres den fjerde fredag efter påskedag og dermed tre uger før pinse.

Langfredag er den dag Jesus blev korsfæstet og derfor kirkens sørgedag. Man måtte i gammel tid ikke sy eller spinde, da det ellers forøgede Jesu pine. Gjorde man det alligevel, fik man med garanti bulnede og hævede fingre.

I de frommeste kredse var der tradition for, at man piskede hinanden med et ris af grene; derfra stammer vores fastelavnsris. Dette var for at huske Jesu lidelser rent fysisk.

Man skulle spise rugmelsgrød sødet med lidt honning. Rugmelsgrøden der var det kedeligste mad, man kunne finde og honningen skulle sikre imod, at man fik mavepine resten af året. Nogle steder fik børnene kun lidt salt eller slet ingenting.

Andre varsler om dagen i dag lyder, at hvis det regner i dag, får vi koldt forår og en dårlig rughøst. Er det klart vejr, får man et godt og frugtbart år.

Det hedder sig, at "hvis solen skinner så længe som en karl kan stige til hest", bliver det et godt år.

Og det hedder sig også, at går man i bad denne dag, bliver man plaget af fluer hele sommeren. Reder man hår, vil man få lus.

Påskelørdag, 31. Marts 2018, blev også kaldt skidenlørdag efter den ret man spiste, nemlig skidne æg. Dagen var den store rengøringsdag, hvor bønderne forberedte sig til påskesøndag og fjernede alt skidtet. Påskelørdag spiste man så mange æg som overhovedet muligt, da æggene skulle at gøre ens helbred stærkere i det kommende år og sikre velstand til beboerne. Især hønnikeæg (æg fra unge høner) var gode; de ansås for at have magiske egenskaber. Skikken med æggene menes at gå tilbage til før-kristen tid, hvor æggene var en del af en frugtbarhedskult. De kristne indkorporerede æggene i kristendommen ved at sige, at ægget symboliserede Jesu opstandelse.

Hvis æggene gik i stykker, når de blev indsamlet, skulle de blive liggende som påskeoffer til fuglene. Æggene blev også lagt i furerne på marken sammen med brødkrummer fra julebrødene, da de gjorde den kommende høst særlig gunstig. I enkelte tilfælde blev æggene taget med i kirke, så præsten kunne velsigne dem.

Ægget kunne også spå om fremtiden. Hvis en forlovet pige ønskede at vide, om hendes elskede ville forblive tro mod hende, kunne hun gemme et æg. Hvis ægget stadig var frisk efter et år, ville hun ikke blive skuffet.

Udover æggene var der også andre varsler. Det hedder sig, at "så mange gange hanen galer påskelørdag, så mange mark vil rugen komme til at koste inden høst".

Kommer der frost påskenat, bliver der for lidt af både græs og hø. Det må man formode gør sig gældende i år, hvor der ligger sne.

Påskedag er dagen, hvor Jesus genopstod, og tidligere var det påskemorgen, bønderne stod tidligt op, for at se solen danse af glæde over Jesu opstandelse. I 1800-tallet blev skikken rykket til pinsen, hvor man nu taler om at se pinsesolen danse.

Om morgenen kunne man, hvis man spiste et æble på fastende mave, undgå at få feber resten af året.

Hvis et barn blev født denne dag, ville det være synsk og kunne se ting, som ikke er andre forundt.

Hvis der var skader på marken, skulle de jages bort omgående, da de meget vel kunne være forklædte hekse, der kom for at forhekse høsten.

Hvis det var frostvejr, ville der kun blive lidt smør og hø det år, mens vind i vest gav godt græs. Så i år skal vi nok spare lidt på smørret.

Hvis det regner påskemorgen betyder det mangel på kvægfoder, mens klart vejr gavner kreaturernes trivsel.

I dag er det også 1. April, hvor det som bekendt er tilladt at narre hinanden april.

Dette har været tradition i flere tusinde år. Traditionen stammer oprindeligt fra den indiske holi-festival. Løgnen er en overgangsrite, hvor alt i en kort periode er tilladt og denne korte periode (i dette tilfælde en dag) markerer et skift; her er det fra vinter til sommer.

Spøgen bliver i takt med folks øgede tilgang til (masse)medier mere og mere avanceret og efterhånden er der ikke grænse for, hvem der narrer april.

Store bededag, som det i 2018 var den 27. april, og som vi kender den i dag, blev indført i 1686. Der havde ellers i det dengang katolske Danmark været ugentlige fastedage, de lå om onsdage på landet og i købstaderne på fredage og der var årligt tilbagevendende bededage om foråret og i forbindelse med høsten. Disse bededage blev egentlig afskaffet i 1536, men 3 af dem blev genindført under Christian IV, hvor man skulle bede for kongens krigstogter.

Biskoppen af Sjælland indførte store bededag som erstatning for de tre tilbageværende. Den kom til at ligge om foråret, da det var mest belejligt for kongen, da han på denne tid af året opholdt sig i København.

Struensee er normalt kendt for at være den, der opfandt store bededag, men det er ikke rigtigt. Han afskaffede blot 22 helligdage, men bibeholdt store bededag.

En bededag var beregnet til at faste, gå i kirke og bede for fred. I dag bruges dagen primært som konfirmationsdag og til at få åbnet sommerhuset. Der er en gammel tradition fra København, hvor borgerne spadserede på voldene på store bededagsaften. Denne tradition er muligvis årsagen til, at Struensee valgte netop at beholde denne helligdag.

Den gamle skik, med at vandre på voldene, siges at stamme tilbage fra 1700-tallet, da klokkerne på den gamle Vor Frue Kirke (brændte i 1807) blev sat i gang denne dag og lokkede københavnerne op på volden, hvor de bedre kunne høre dem.

Der er desværre intet varsel om dagen i dag, men I kan få et varsel, der knytter sig til et vejrfænomen frem for en bestemt dag. Det siges, at "dansende elverpiger på engen varsler godt vejr næste dag". At elverpigerne danser, kaldes det, når der er skyfrit og der dannes en form for sky ved jorden i moser og på våde enge. Det sker fordi jorden sender langbølget stråling ud i verdensrummet. Denne stråling bliver så afkølet til dugpunktet og luften bliver derved mættet med vanddamp. Når det er mørkt og denne tåge bølger lidt, ser det ud som dansende væsner; altså elverpiger.

10. Maj 2018 er Kristi himmelfart, der fejres for at mindes, at Kristus steg til himmels 40 dage efter sin genopstandelse påskedag. Her skulle han være Guds højre hånd.

Dagen ligger altid 6. torsdag efter skærtorsdag og er i Danmark, og de fleste af de øvrige vestlige lande, en national helligdag. Mange firmaer holder også lukket om fredagen.

Som med de fleste andre "rene" kristlige helligdage, dvs dem der ikke er blandet sammen med nordisk mytologi eller gammel overtro, er der intet konkret varsel om dagen i dag.

Men i en bog om varsler, står der et varsel om Maj. Det siger, at "Majs måneds kulde, gør markerne fulde". Ifølge bogen betyder en kold Maj, at rodnettet bliver bedre, fordi planten bruger kræfterne på at skyde underjordisk i kulden, i stedet for over jorden, hvor den skulle blive større i varmen. Ihvertfald betyder et solidt rodnet, at planten bedre får vand i tørkeperioder og dermed bedre kan modstå dem, så hvis det er sandt, at planten bruger kræfterne under jorden i kulde, skal der nok være noget om det.

I dag, 20. Maj 2018, er det pinse og selvfølgelig tid til lidt info om pinsen og lidt varsler; dem er der faktisk nogle stykker af i dag.

Pinse betyder "halvtredsindstyvende" og henfører til, at det netop er den 50. dag efter påske. Det er en kristen højtid, der holdes årligt, til minde om Helligåndens komme. Beretningen om helligåndens komme stammer fra kapitlet om apostelens gerninger i bibelen.

Historien lyder, at 10 dage efter kristi himmelfart, var apostlene samlet for at fejre shavuot, der er en jødisk højtid. Pludselig kom der en lyd som et kraftigt vindstød. Og tunger, der lignede ild kom til syne og satte sig på skuldrene af disciplene. Herefter blev disciplene grebet af helligånden og begyndte at tale i tunger - et ukendt sprog, der kunne tolkes af alle jøder i forskellige verdensdele. Denne tale regnes som den kristne kirkes fødsel.

I følge gammel overtro, skulle helligdagene være gode at blive født på, og især pinsedag, da denne altid falder på en søndag og om børn født om søndagen, blev der sagt, at de ville leve længe.

En anden gammel overtro siger, at hvis du vil videre end blot forlovelse eller slet ikke har en kæreste, skal du pinsemorgen stå tidligt op og høre hanen gale. For ifølge denne overtro, vil det unge menneske, der først hører hanen gale, blive gift inden nytår.

Man skal også holde øje med vejret i pinsedagene, for ifølge et gammelt varsel, vil vestenvind i pinsen betyde syv ugers regn og en dårlig vækstsæson. Og hvis det regner i pinsen, betyder det tørke frem til skt. Hans.

Vindretningen har jeg ikke lagt mærke til i dag, men her har det da heldigvis været tørvejr, så vi behøver ikke frygte tørken. 

Grundlovsdag er en markering af den danske grundlovs indførelse, den 5. Juni 1849, og er en halv fridag.  Nogle skoler, institutioner og arbejdspladser har fri, andre ikke. Dagen fejres rundt omkring i landet med politiske taler og ses også som en fejring af det danske demokrati. De politiske taler er dog ikke nok til, at det bliver en regulær folkefest, dertil mangler flere traditioner end bare de politiske taler, og det har vi ikke, så en ordentlig nationaldag, som den kendes fra andre lande, er det aldrig blevet til.

Sammen med England er Danmark faktisk et af de få lande, der ikke har en nationaldag. Grundlovsdag kommer tættest på, men mangler traditioner og madvaner at samles om. De fleste danskere har ret stor tillid til vores politikere og ret lille interesse i det (udover omkring valget), og derfor er de politiske taler ikke nok til at samle det store flertal af danskere.

Desuden er nationaldagen ofte lig med landets uafhængighed, men da Danmark har været uafhængig nærmest altid, har Danmark ingen nationaldag. Det samme gælder forresten Japan.

Dagen falder sammen med fars dag, hvor man traditionelt fejrer sin far, ved at give ham små gaver.

Fra 1947-1956 lå fars dag den 2. søndag i november, men det slog aldrig rigtig an og derfor blev den flyttet til grundlovsdag. I de øvrige nordiske lande ligger fars dag stadig 2. søndag i november.

Der hører ikke noget varsel med til dagen i dag, så I får et vejrvarsel, der hører sommervejret til. Det hedder: "Når Loke driver sine geder, bliver vejret smukt - også næste dag".

At Loke driver sine geder, er betegnelsen på den flimrende varme luft, man somme tider kan se over jorden. Den kan med lidt god vilje forestille gederne. Det betyder, at det er tørt, varmt og vindstille; altså det vejr der forekommer i centrum af et højtryk. Den varme luft vil stige lige til vejrs, og da varmen kommer fra solen, kræver det skyfri himmel, præcis som i dag. Fordi vi er midt i højtrykket, når varmedisen forekommer, vil vejret fortsætte i hvert fald en dag mere, måske flere.

Det er i dag den 15. Juni og dermed valdemars dag, den dag hvor Dannebrog siges at være faldet ned fra himlen i Estland i 1219. I øvrigt er dannebrog verdens ældste nationalflag, der stadig er i brug.

Historien er, at i 1219 angreb en dansk flåde ledet af Valdemar Sejr (1202-41) med ca. 1500 skibe Estland. Angrebet havde karakter af korstog og altså til formål at kristne Estland og var et samarbejde med den tyske Johanitterorden. Med ombord var blandt andet den danske ærkebiskop Anders Sunesen. Korstoget foregik med Pavens velsignelse.

Det var ikke første gang, Estland forsøgtes kristnet.

Ifølge sagnet blev de danske soldater overfaldt af esterne i deres lejr og danskerne var kraftigt i undertal. Derfor rakte ærkebiskop Anders Sunesen hænderne i vejret i bøn til Gud, og da han blev træt og sænkede hænderne, faldt Dannebrog ned fra himlen som et signal fra Gud, og Valdemar Sejr vandt kampene -modsat de andre gange, Estland forsøgtes kristnet.

Til dagen i dag hører et varsel: nemlig at hvis det regner på Valdemars dag , bliver det et frugtbart år, så det bliver det næppe i år.

Den 23. Juni er det Skt. Hans aften.

Skt. Hans aften er opkaldt efter Johannes Døberen, der ifølge gammel tro skulle være født præcis 6 måneder før Jesus og da man i Danmark fejrer højtiderne aftenen før deres egentlige dag, fejres dagen i dag den 23/6 med bål og afbræding af en kunstig heks.

Som det er tilfældet med mange andre fester, er også denne kristne fest smeltet sammen med en hedensk fest, nemlig sommersolhverv, der blev afholdt på årets længste dag. Dagen var en helligdag frem til 1770, hvor Struensee fik antallet af helligdage halveret, da han mente, at de bedre fejredes med arbejde og nyttig gerning end ved lediggang og laster.

På Skt. Hans dag og aften var kraften af hellige kilder særligt stor og derfor søgte folk med skavanker eller sygdomme til kilderne for at blive helbredt. Ofte var der ved kilderne boder og forlystelser i dagens anledning. Det hed sig, at åbningerne mellem vores verden og den overnaturlige var ekstra åbne på højtider og også derfor var forlystelser og boder var tilladte.

Som mange andre højtider og mærkedage er Skt. Hans god at tage varsler varsler på. Der er fx følgende varsel: Hvis en ugift pige tog en spandfuld vand fra en hellig kilde, ville hun kunne se sin tilkomne i vandet. Synet ville vise sig, når det første slag af midnatsklokken lød og vare indtil klokken var helt tavs efter sidste slag.

Man kan også plukke 9 slags blomster med dug på til skt. Hans og lægge dem under sin hovedpude. Derefter ville man drømme om den tilkomne. Dette sidste varsel har været brugt i et afsnit af tv-serien "Badehotellet" og stammer oprindeligt fra Vendsyssel.

Der er også varsler, der handler om, hvordan vejr og udbytte vil arte sig det næste år. Regner det til skt. Hans vil det fortsætte i 40 dage og derfor vil næste års høst blive god. Dette gælder dog ikke nøddehøsten, der vil drukne af den megen regn.

I år har det været tørt længe, men om det når at blive regnvejr i aften er lidt usikkert, ihvertfald her i Ringe, så det er endnu lidt uklart, hvilken høst, der bliver god i år. 

Den 31. Oktober: halloween.

Halloween stammer faktisk ikke fra Amerika, men er oprindeligt en keltisk tradition. Halloween fejres i forbindelse med den kristne højtid allehelgen og der er tradition for, at man klæder sig ud i uhyggelige kostumer, udskærer græskar og går fra dør til dør og tigger slik.

Kelterne afsluttede oprindeligt året med den keltiske høstfestival "Samhain", der stadig fejres af wiccanere, oprindelige folk og nyhedninge, men festen er i det store hele smeltet sammen med allehelgensaften og endte med at ligge den 31. oktober. Kelterne regnede denne aften for det tidspunkt på året, hvor afstanden mellem de levendes rige og de dødes rige var kortest. Derfor holdt de på denne aften en fest for at ære de døde.

Man tændte bål, fakler og lygter for at udrense det gamle, holde genfærd væk og give plads til genfødsel og frugtbarhed i det nye år. Udklædning brugtes også denne aften og markerede, at den almindelige verdensorden var sat ud af spillet.

Traditionen med de udhulede græskar, kom til på et senere tidspunkt, man ikke kender nærmere. Men man ved, at traditionen af irerne og skotterne blev taget med til Amerika i det 19. Århundrede. Oprindeligt havde lygterne været udskåret af roer, men da der ingen roer var i Amerika, blev der her brugt græskar i stedet. Den kristne allehelgensaften gik netop ud på at mindes alle helgener, og derfor passer den fint med vores nuværende halloween, der jo også handler om afdøde.

I forbindelse med halloween/allehelgensdag er der ingen varsler. Men der er nogle varsler omkring det at drømme om afdøde. Og om græskar. Ifølge et gammelt drømmeleksikon; en cyprianus; betyder det at drømme, at man ser en afdød, at man får en stor glæde. Drømmer man, at man taler med en afdød, vil man få en uventet arv, hvorimod, hvis man danser med en afdød, vil man få sygdom.

I selvsamme leksikon står der, at hvis man i drømmen ser et græskar, betyder det, at du indrømmer en uret. Køber man et græskar, får man godt lønnet arbejde og hvis man sylter et græskar, skal man udføre ubehageligt, men nyttigt arbejde. Og spiser man græskar, får man sundhed og et langt liv.

Græskarret er dog ikke entydigt knyttet til hæderlighed og arbejde i drømme. For drømmer man, at man plukker et græskar, får man en anstødelig eller utugtig forbindelse i livet.

I dag er det 10. November og Mortensaften.

Mortensaften ligger aftenen før Mortensdag. Traditionelt spiser man på denne dag gås og historien bag dette stammer fra biskoppen Martin af Tours. Han blev født i 336 evt. i Romerriget. Da han var 15 kom han ind i den romerske hær og kom derigennem til Gallien. Martin af Tours var god imod fattige og syge, kunne helbrede og vække døde til live. Derfor blev han kendt som "hellig".

En gang så han en tigger, som ingen ville hjælpe. Da han selv var fattig og kun ejede sin kappe og sit sværd, delte han med sværdet kappen midt over og gav den halve kappe til tiggeren. Samme nat drømte han at Jesus med kappen på fortalte, at han havde været tiggeren. Som 20-årig sluttede hans karriere og han blev munk.

Han var oprindeligt født i Ungarn og tog tilbage dertil for at omvende ungarerne til kristendommen, men de fordrev ham tilbage til Gallien, hvor han blev optaget i et kloster i byen Tours. Her blev han kendt for sin fromhed. Befolkningen ønskede at udnævne denne fromme mand til biskop, men det var han ikke interesseret i og derfor gemte han sig på på udnævnelsesdagen i en gåsesti. Gæssene skræppede dog op og afslørede ham, hvorfor han blev tvunget til at blive udnævnt som byens biskop. Som hævn besluttede Martin af Tours at alle familier skulle spise gås på den dato, han blev udnævnt som biskop. Nogle steder i Danmark spises dog ænder, men den oprindelige tradition er altså gæs.

Om Mortensaften og Mortensdag er der følgende vejrvarsler: Bliver vejret mildt Mortensaften, bliver det en hvid jul. Bliver det derimod frost natten mellem Mortensaften og Mortensdag eller er løvet faldet af træerne før Mortensdag, bliver det en kold vinter. Er dagen våd, bliver vinteren ustadig, men er vejret klart, bliver vinteren streng.

Vurderet ud fra gråvejret i dag, bliver vinteren klar og ustadig, men ikke så kold.