Julekalender 2017 om julevarsler og juleovertro.

Afsnit 0, den 29. november.

I overmorgen er det den 1. december og tid til julekalender. Den kommer i år til at handle om julevarsler og -overtro, og da der er en varsel bundet til dagen i dag, starter kalenderen i år 29. november.

Til gengæld må I så vente til den 1. december, før I får afsnit 1. Ifølge kirken er den 30. november sct. Andreas's dag og opkaldt efter apostlen Andreas, der var Peters bror.

Skal man lave varsler om vejret på denne dag, skal man sætte et glas helt fyldt med vand på bordet, og lade det stå natten over forud for den 30. november.

Er glasset næste morgen flydt over, vil vinteren blive fugtig og mild og sommeren ligeså. Bliver vandet stående i glasset bliver vinteren kold og sommeren tør. Jeg gætter på at glasset er væltet sidste år, siden vi både har haft våd sommer og (indtil nu) våd vinter.

1. december

Vi starter december den gamle nordiske tradition "yule-log" eller "jule-log".

Yule-log er en tradition, der siger, at man julenat skal have en brændeknude til at brænde hele natten og den måtte ikke gå ud, for hvis den gjorde, ville man næste år være forfulgt af uheld. Hele familien brugte derfor tid og kræfter på, at finde en rod, træstamme eller en stor brændeknude, der kunne brænde så længe.

Ydermere er der bundet en overtro mere på yule-log'en. Hvis man i skyggerne så en anden person, og denne så ud til at mangle hovedet eller have en vagt med sig, ville personen dø i løbet af næste år.

Yule-log'en er i Belgien, Frankrig og Schweitz er i dag navnet på en traditionel kage, der er formet som en brændeknude. Det er en roulade med chokoladeglasur, der skal ligne barken på et træ. Opskriften kan sesher.

Yule-log'en minder meget om en tradition, der bruges i mange dele af Spanien. Her kommer gaverne fra tió de nadal eller julekævlen og her er det et stykke træ, der ofte er dekoreret med et ansigt og små ben. Kævlen giver ikke kun gaver til familien, men bliver også fodret om natten og får sit eget tæppe, som den kan hygge sig med. På juleaften holder det dog op med at være nuttet, for her lægges julekævlen i brændeovnen, så familien kan stikke til den lille stakkels kævle med pinde, indtil den prutter gaver og slik til familien. Det er derfor måske også lige relevant at nævne, at tió de nadal faktisk også har et øgenavn, caga tió, som betyder lortekævle.

2. December

Et gammelt ordsprog siger, at "De som klæder gærder i julen, skal klæde lig inden det nye år er omme".

Dette ordsprog rummer et varsel. Tidligere var det ikke så ofte, man fik bad og rent tøj på, men det skulle man have til højtiderne, deriblandt til jul. At klæde gærder betyder, at hænge tøj til tørre på gærdet, som man tidligere i historien gjorde, når man havde taget storvasken. At klæde lig betyder, at en person i omgangskredsen eller familien vil dø i det kommende år.

Husmoderen måtte derfor sørge for at have storvasken fra hånden inden juledagene, for mellem jul og nytår måtte der ikke hænges tøj til tørre, hvis man skulle undgå dødsfald i omgangskredsen.

Så husk det nu, få overstået Storvasken NU og hold fri mellem jul og nytår.

3. December

Det er i dag den første søndag i advent og i den forbindelse, skal vi selvfølgelig have tændt det første lys i adventskransen. Udover at adventskransen tæller ned til julen og Jesu fødsel, starter første søndag i advent også kirkeåret og der er faktisk også julevarsler knyttet til advent.

Det hedder sig nemlig, at: "Frost på første søndag i advent, holder jorden bunden i 18 uger". Det vil sige, at frosten vil vare i 18 uger.

"Smukt vejr i første adventsuge, vil ofte holde til jul."

Det er et dårligt varsel, hvis der falder større mængder sne, for "Adventssne vil påsken se" og det betyder altså, at det vil være snevejr til påske.

Rimfrost i advent, varsler god boghvedehøst.

Det var min plan at komme med et varsel udfra vejret i dag, men jeg har desværre ikke kunnet finde ud af, hvad det betyder, når det er gråvejr med tendens til regn, som det er her i Ringe, så jeg kan ikke spå noget som helst om vejret.

4. December.

Udover, at man ikke må vaske tøj i juledagene, er det i Norge også forbudt at gøre rent og feje. Ifølge gammel norsk overtro kommer hekse og onde ånder nemlig ud fra den underjordiske verden og ind i vores verden, hvor de vil bryde ind i vores hjem. Og for at de ikke skal stjæle koste og mopper og tage på fornøjelsestur i juleskyerne på dem, skal de skjules. Derfor gemmer man i Norge alle koste og mopper væk i julen.

Også bageredskaberne skal hentes ind, for at ikke heksene fra Bloksbjerg skulle finde på at ride på bageovnstræerne (i mangel på koste), for så vil bagningen det næste år mislykkes.

Om de med tiden er blevet så moderne, at de kan finde på at bruge røret fra støvsugeren i stedet for, melder historien ikke noget om, men hvorfor tage chancen? Gem hellere støvsugeren væk også, nu du har en god grund.

5. December.

Nu vi er ved alt det, man ikke må lave, skulle plove, harver og andre markredskaber hentes hjem fra marken og bringes i hus. Ellers ville Jerusalems Skomager ride på dem, og det giver dårlig høst næste år.

Jerusalems Skomager kaldes også "Den evige Jøde" og overtroen er hentet fra en beretning fra 1500-tallet. "Den evige Jøde" var dømt til at vandre indtil verdens ende.

En vandring, der var en straf, fordi han havde jaget Jesus væk, da han ville hvile sig i skomagerhuset på sin vej til Golgatha. Som straf derfor skal "Den evige Jøde" altså vandre dag ud og dag ind. Dog må han hvile julenat.

Så kan den trætte "skomager" finde på at sætte sig på en plov, en harve eller andre landbrugsredskaber, der står ude. Sker dette, vil der næste år gro ukrudt og høsten vil blive dårlig, hvor redskabet rører jorden. Derfor er det vigtigt, at landbrugsredskaber blev stillet bag lås og slå julenat.

Endnu en grund til at man skal huske at holde juleferie. Også hvis man er landmand.

6. December

Ligesom de afdøde kom forbi juleaften, kunne andre mindre velkomne væsener, såsom trolde, helheste og ondsindede nisser, også gøre deres entré i julen.

En måde at holde dårligdommene fra døren, var ved hjælp af jern. Der blev hængt jern over stalddøren, og knive og sakse blev sat i dørtærsklerne eller lagt på dørtrinnet, ligesom der blev malet korsets tegn over dørene. På denne måde sørgede man for, at alt ondt blev væk fra huset.

7. December

Mere makabre varsler havde man også. Man var, hvis I ikke skulle have opdaget det, meget optaget af døden.

Hvis man gik på kirkegården og tog noget gravmuld og lagde på hovedet, da ville man kunne se alle, der skulle dø det kommende år. Det var dog ikke uden fare. Man kunne risikere at se sig selv, og desuden kunne onde ånder få øje på en, og dræbe en.

En særlig skummel fortælling fra midten af 1800-tallet var en moder, der hvert år til nytår, gav hunden et stykke brød for hvert familiemedlem. Den hvis brød, hunden spiste først, skulle dø først.

Det var også muligt at tjekke det kommende års dødsfald, ved at kaste aske foran hoveddøren eller ildstedet. Den der først trådte i det, ville dø det kommende år. Ønskede man virkelig at vide, hvem der ville dø i det næste år? Jeg tror ihvertfald, at jeg undlader at efterprøve dagens varsler.

8. December.

Julen var en hellig tid, og derfor var tiden særlig gunstig til at tage varsler. Udover varsler om døden, var næste års vejr noget, der optog de tidligere tiders mennesker meget.

En af de måder, bønderne forsøgte at forudse næste års høst på, var ved hjælp af julemærker; datidens vejrprognoser. Julemærkerne var tolv cirkler ridset ind i loftsbjælken. De 12 cirkler svarede til de 12 juledage (25. december til 6. januar).

Hvis vejret var dårligt juledag, farvede bonden cirklen hvid. Hvis det var halv godt og halv dårligt 2. juledag, farvede han den halvt hvid, var vejret godt farvede han den slet ikke og så videre. De tolv julemærker ville så vise, hvordan vejret blev næste års 12 måneder.

9. December.

Udover døden og vejret, blev der ofte lavet varsler, der handlede om giftermål.

På juleaften kan ugifte mænd finde ud af, hvem de bliver gift med: De skal gå tre gange baglæns rundt i huset med en kage i hånden, mens de siger fadervor. Tredje gange de kommer til døren, vil de få deres fremtidige brud at se. Ser de ingen, vil de ikke blive gift- i hvert fald ikke det næste år.

Ugifte piger kan også finde ud af, hvem de skal giftes med på følgende måde: De tager et garnnøgle, som de har spundet tre fredagsaftener før jul, og slipper nøglet ned gennem skorstenspiben. Når de forsøger at rulle det op igen, vil den fremtidige ægtemand komme og gribe fat i den løse ende.

Ugifte piger kunne også få varsel om, hvem de skulle giftes med, ved at skrælle et æble og kaste skrællen bag ryggen. Det bogstav det formede sig til var forbogstavet for ham, de skulle giftes med. Stakkels Henrik. Jeg gætter på at H har været relativt svært at ramme med en æbleskræl.

Par som allerede er gift, kunne tænde hvert deres lys med samme tændstik. Den hvis lys slukker sidst, vil leve længst. Lyset kan også fortælle flere andre ting: Brænder det klart og stærkt, er fremtidsudsigterne gode for den, som har tændt det. Brænder det dårligt, er det hele mere usikkert. Slukker julelyset, varsler det ulykke og dødsfald.

10. December.

Tidligere var der tradition for, at man lillejuleaften kogte en stor portion flæsk, medister, ribbensstykker samt gåse- og fårekød til saltmadsfadet. Det brugtes til traktering af julens uventede gæster, som ikke måtte gå bort, uden at have nydt noget, da de ellers ville "bære julen ud".

At bære julen ud betyder som bekendt at ødelægge juleglæden.

I de mere fattige perioder af historien eller hos fattige folk, var det nok at spise en småkage eller drikke et glas vin, for ikke at bære julen ud, men i de rigere, skulle der større måltider til.

At bære julen ud kan også betyde noget andet. Tidligere i historien lagde bønderne halm på gulvet, hvor hele familien kunne sove på og varme hinanden. Dette gjorde de i sympati med Jesus, der som bekendt blev født i en stald. Bar man noget af halmen ud, hed det også at bære julen ud og havde samme betydning; at man ødelagde juleglæden. Præcis hvornår udtrykket stammer fra kan jeg ikke rigtig finde ud af, bare at det er gammelt.

11. December.

De korte mørke dage mellem anden juledag og nytårsdag var halvhellige, så man gjorde kun det mest nødvendige arbejde med at røgte husdyrene.

Det var forbudt for kvinderne at spinde og sy, da dyrene ville få drejesyge, hvis noget (fx spindehjul) drejede rundt i juledagene.

Desuden ville pigerne få bulne fingre, hvis de syede i julen. Rokken blev derfor sat op i øverstestuen, hvor ingen kom.

For at udfylde tiden, lavede man julestuer, hvor der blev leget og drukket; sandsynligvis det, der senere er blevet til julefrokoster. Vikingerne kaldte det ligefrem at "drikke jul". Kirken forsøgte flere gange at få drukken forbudt, men uden held.

12. December.

En måde at forudsige sommerens høst på, var ved hjælp af grød.

Bonden lavede tre forskellige slags grød. En med hver af de tre kornsorter, han dyrkede mest på marken; byg, rug og havre. Derefter lagde han en klat af hver slags grød på gulvet. Og som den første, blev hunden lukket ind i stuen juleaften. Den grødsort, hunden spiste først, var den slags korn, bonden skulle satse på i den kommende sæson.

For ydermere at sikre høsten, hængtes havreneg ud til fuglene. Det skulle være høstens sidste neg og blev tænkt som et offer til fuglene, der så som modydelse skulle sikre næste års høst. Denne skik er kendt fra 1700-tallet.

13. December.

Lys og lygter.

Julelys og lys bør overlades uberørte fra det tidspunkt, de er sat op på juleaften indtil de tidlige timer af julemorgen. Det menes, at hvis lyset er slukket, eller hvis der er nogen form for problemer med at tænde lysene, så er den person, der har tændt lysene, spået til at have et dårligt næste år.

Stuerne bør dekoreres med så mange lys som muligt og desuden af såvel kristtorn og mistelten at undgå dårlige energier.

14. December

Om tærter og buddinger. Og overspisning, en del af julen, der ikke er ny.

Kødtærter og buddinger er en integreret del af julens overtro. Antallet af spiste tærter bestemmer mængden af held for husstanden.

De tærter, der bringer mest held, skal brækkes ud og spises med hånden og uden brug af kniv og gaffel. Det antages, hvis en kniv anvendes, vil personen, der bruger den, faktisk skære sit held i stykker.

Man spiste tidligere meget, fordi det var svært at oplagre maden. Derfor spiste man meget til jul, hvor dyrene blev slagtet, og fastede til påske, hvor der var mangel på mad.

Pas nu på ikke at foræde jer.

15. December.

Åbning af døre.

Den første person, der åbner døren julemorgen, og råber "Velkommen Julemand" vil blive velsignet med held hele næste år og være ansvarlig for at frigive uønskede eller negative energier fra huset.

Så det duer ikke at sove længe julemorgen, hvis du vil velsignes med held hele 2018.

16. December: Om julekager og den største pattegris.

Også maden var særlig i julen. Normalt spiste man grød på landet, men når det var jul, blev måltidet suppleret med fint melet rugbrød, kaldet julekager (eller såkager), og den største pattegris, man havde på gården.

Stykker af julekagen skulle stå på bordet igennem alle de 12 juledage (fra 25 december til 6. Januar) og i øvrigt tildeles husmændene i deres julerationer. På denne måde opsugede brøden julens hellighed samt al kraft fra sidste års sæd, sagde man.

Når foråret så kom, blev brødkrummerne fra julekagerne spredt sammen med de korn, der blev sået. Derfor hedder de også såkager. På denne måde ville høsten optage en del af både julens hellighed og kraften fra sidste års høst. Disse boller skulle på oversiden være forsynet med et solkors, for at kunne kendes fra andre boller.

17. December.

Er den ugifte kvinde på vej ud eller ind?

En af de mest særegne juletraditioner, er de ugifte kvinders blik ind i fremtiden.Juleaften tager pigen den ene sko af og kaster den bagud over skulderen i retning af hoveddøren. Derefter går alle ud for at se, hvordan skoen er landet.

Hvis skoen har snuden rettet mod døren, betyder det at pigen er på vej ud – sagt med andre ord betyder det, at pigen kan regne med at blive gift indenfor det kommende år.Har den næsen omvendt, forbliver hun ugift i gennem det næste år. Hvis skoen er landet med snuden på tværs af døren er pigens skæbne uvis.

18. December.

Nissen / årmanden og hvad der sker, hvis han ikke får grød.

Nissen var en gårdbeskytter, der kendes tilbage fra før-kristen tid.Den ældste beskrivelse af et nisselignende væsen stammer fra Kristni saga. Her fortælles i 981 om en Årmand, som boede i en sten og hjalp til på gården.Bonden kunne rådspørge årmanden om, hvordan fremtidens vejr ville blive. Årmanden er senere smeltet sammen med eller blevet til nissen.

Gårdnisserne var altid hankøn og gik klædt ligesom bonden; i træsko, grå bukser og trøje og en rød tophue. Og i modsætning til den børnekære julenisse kunne datidens gårdnisser være ondskabsfulde. Der er historier om nisser, der har dræbt både dyr og mennesker, og som mildest talt har et lunefuldt temperament.

Men samtidig var nissen et vigtigt væsen for mennesket. Det var nissen, der bragte held og velstand til gården og sørgede for, at høsten ikke slog fejl.Hvis nissen forlod gården i arrigskab, protest eller simpel kedsomhed, ville det være et katastrofalt tab for bonden.

Gårdens nisser var der hele året, men i midten af 1800-tallet stillede den temperamentsfulde gårdnisse træskoene, og den søde, sæsonbestemte julenisse tog over.

Nissen skulle have sin julegrød, ihvertfald julemorgen, helst hver lørdag. Fik han det, sørgede han for held og velstand. Glemte man at give ham grød, ville han drille. Et af de mest kendte drillerier er, at tage staldens bedste hest eller ko og stille op på høloftet. Og så er det ellers bondens egen sag at få den ned igen.

Husk derfor grøden julemorgen, det er efter sigende svært, at få hesten ned fra høloftet igen.

19. December.

Spis eller dø!

Normalt stod kvinderne op og spiste, men når det var juleaften, fik de nogle steder lov at sidde med ved bordet, men kun denne ene dag.Og så skulle der spises. Grøden blev spist af samme skål, og kanden med juleøl blev sendt rundt blandt både børn og voksne.Og da der ikke var nogle gaver, som skulle uddeles, kunne man roligt tage sig tid til maden.

Samtidig var det en udbredt forestilling, at den, som først holdt op med at spise, ville dø, inden året var omme.

Måske er der stadig levn af denne overtro. I alt fald melder Falck hver jul om, at mange danskere er blevet kørt på skadestuen, fordi de har forspist sig i den fede julemad.

20. December.

Misteltenen varsler fred og kærlighed.Enhver ved jo, at står man under misteltenen, bliver man kysset. Men misteltenen er mere end bare kysseri.

Misteltenen blomstrer omkring vintersolhverv, hvilket vil sige i morgen på årets korteste dag. Misteltenen er en snylter, der gror på andre planter og fuglene spiser de giftige bær. Fuglene bliver dog ikke forgiftet af bærene, da de passerer urørt hele vejen igennem systemet og derfor spreder sig til andre planter, som fugleklatterne havner på

Det var også en pil med mistelten der, ifølge den nordiske mytologi, slog Balder ihjel. Frigg, Balders mor, havde fået alle blomster til at sværge, at de ikke ville skade Balder, men misteltenen havde hun glemt at spørge og derfor kunne Loke slå Balder ihjel med en pil af mistelten.

Oldtidens keltere anså dog misteltenen for at være en hellig plante med særlige magiske egenskaber. De brugte den blandt andet, som symbol på frugtbarhed og kærlighed, fred og genfødsel af det nye år.

Mødtes to fjender under miseltenen, skulle de holde våbenhvile indtil næste dag, og stridende ægtefæller måtte ofte nødtvungent kysse og slutte fred under en kvist fra planten.

Overalt i det førkristne Nordeuropa pyntede folk deres huse med mistelten, for at sikre freden under det hellige vintersolhverv. Så misteltenen anses for, at være et tegn på ønsket om kærlighed, frugtbarhed og fred.

Selve juletraditionen med at hænge en mistelten op over dørkarmen, mener man kom til de nordiske lande i slutningen af 1800-tallet, fra England. Her opstod den i løbet af 1700-tallet, da britterne sværmede for den fjerne keltiske fortid.

21. December.

Krampus, julemandens djævelske hjælper.

Enhver ved jo, at julemanden kommer med julegaver til de søde børn. Men hvad sker der egentlig med de børn, der ikke har opført sig pænt i de forgangne år?Får de bare ingen gaver eller bliver de straffet yderligere?

I mange dele af verden følges julemanden af en mytisk, djævlelignende figur, der hedder "Krampus" og har djævlehorn. Og hans job er, at straffe de ulydige børn.Dette gør han ved at tage de ulydige børn, putte dem i en sæk og tage sækken med op i de højeste træ og der spise børnene.

Mærkedagen for krampus er den 21 december.

22. December.

Julekørsel og juleøl til hestene.

I gammel tid var der selvfølgelig tradition for, at hele familien kørte med hest og vogn til julegudstjenesten.Når man skulle hjem, skulle gårdenes hestevogne køre om kap, for en gammel overtro siger, at den der kommer først hjem fra kirken, først får høsten under tag.

Nogle steder blev der udstedt forbud mod dette kapløb, men ofte tog de alligevel den risiko det var, at køre om kap. Det kunne foregå så hasarderet, at der var fare for liv og lemmer. Og det har givetvis heller ikke været sundt for hestene, at køre så stærkt i julekulden.

Når man kom hjem fra julegudstjenesten, skulle hestene have juleøl hældt over deres havre. Dette vil betyde, at de trivedes godt hele næste år. Det skulle helst gøres af herrefolkene selv; varslet virkede mindre stærkt, hvis det blev gjort af tjenestefolkene.

Måske er det meget heldigt, at juleøllet først blev givet til hestene efter den hasarderede kørsel.

23. December.

Afdødebesøg.

I før-kristen tid var julen en form for mindehøjtid for de døde. Og langt op i kristen tid, spillede de døde en central rolle i julen.

I det hele taget fyldte døden meget for datidens mennesker. Helt op til slutningen af 1800-tallet, var gennemsnitsalderen i Danmark ca. 40 år og mange nåede aldrig at blive voksne. Dette har sat sit spor i trosforestillingerne.

På landet stillede bønderne et lys i vinduet. Det skulle være en trearmet lysestage og der skulle stå 4 tykke lys på hver side. Lyset fungerede som pejlemærke for eventuelle gæster, i form af afdøde, der kom på julevisit.Lysene skulle brænde hele julenat og gik et af dem ud, følte de afdøde sig ikke velkomne og dette varslede skidt for næste års liv og levned.Flere steder dækkede man sågar op til de døde. På Bornholm var det kutyme at sove på gulvet eller ude i stalden, for at gøre plads til de døde i sengen.

Dog var der også andre væsner, der ikke var velkomne, men som var ude julenat. Disse væsner holdt deres egne julesamlinger julenat og derfor må ingen gå ud denne nat.

De kunne finde på at snige sig ind ad døre, der stod på klem og derfor skulle alle døre være lukket tæt. Der sattes korstegn på vinduerne, så kun de gode afdøde kunne komme ind denne vej.

24. December.

Jul er også dyrenes fest.

Når det var jul, så skulle der festes. Det hedenske ord 'jul' betyder slet og ret fester (i flertal). Men julen var også en tid, hvor man skulle være god ved hinanden og ved dyrene.

Neg blev hængt ud i træerne til fuglene, staldene blev gjort ekstra grundigt rent og ekstra mad blev sat ud til dyrene. Blandt andet siger julesangen "Sikke en voldsom trængsel og alarm" at lænkehunden skal have dobbelt sul.

Men juledag var også speciel for dyrene på en anden måde. For på denne ene årlige dag, fik hestene muligheden for at tale. Og hvis de ikke var tilfredse med den behandling, de var udsat for, sagde de det julenat! For at hestene skulle kunne se, hvad de talte om, skulle der stilles et tændt lys i stalden natten over.

Det er jo fristende at bevæge sig en tur ud i stalden for at høre, hvad dyrene taler om, men gammel overtro siger, at hvis man bevæger sig ud i stalden blandt de mørkevæsner, som jeg omtalte i går, bliver man bandlyst.

25. December. Bonusafsnit.

Her dagen efter juleaften, er der lige en overtro, jeg er nødt til at bringe videre.Den er især henvendt til mine hesteelskende venner og siger, at hvis hestene kommer ud af boksen den 25. december, vil en hest fra stalden dø i løbet af næste år.

Så glem alt om rideturen og forkæl dem lidt i boksen i stedet for.Der er stadig i dag opstaldningssteder for heste, der ser så alvorligt på denne overtro, at de indskriver i kontrakten, at hesten ikke skal på fold den 25. december

Det er i dag, den 6. januar, helligtrekongers dag og tid til det allersidste varsel i denne omgang.

Helligtrekonger er ifølge gammel tro den dag, de vise mænd (der også omtales som de hellige tre konger) fandt jesus-barnet og gav det gaver.

Det er officielt dagen, hvor julen afsluttedes og tidligere var denne dag den sidste julehelligdag. Den første mandag efter helligtrekonger, startede hverdagen og skolerne igen. I dag starter hverdagen dog tidligere.

Man fejrer traditionelt denne dag ved at brænde et trearmet lys eller brænde lys i en stage, hvor der var plads til tre lys. Nogle gange er der til lyset tilsat en smule krudt eller stumper fra en gåsefjer, så lyset smælder, når det brænder ud. Dette smæld markerer julens afslutning.

Dagens ret er på blandt andet Lolland-Falster traditionelt tarteletter. Det er også denne dag julepynten traditionelt pilledes ned. Det sker i øvrigt stadig i nogle hjem, at julepynten bliver hængende til den 6. Januar.

Til dagen i dag hører også varsler og fra Vestsjælland lyder et varsel, at en giftemoden pige skal lægge et spejl under sin hovedpude, når hun lægger sig til at sove. I drømmen vil hun så enten se den mand, hun skal giftes med eller hun vil se en ligkiste, som et varsel om, at hun forbliver ugift resten af sine dage.