­

Frodo - en designerhund af typen "teddybear dog."

Da vi skulle have hund, var vi nødt til at kigge os om efter en allergivenlig hund, fordi min kæreste er allergisk. Vi overvejede en havaneser, men faldt for et kuld hvalpe, der var en krydsning mellem en bichon frise og en shih tzu. De var fuldt ud ligeså allergivenlige som en havaneser, da begge racer er allergivenlige, og tidspunktet, hvor de var gamle nok til at flytte hjemmefra, passede perfekt med, at vi lige havde nået at flytte, inden vi fik ham.

Krydsningen hører under de planlagte krydsninger, der giver et ensartet resultat og kaldes "designerhunde". De har ofte lidt sjove navne og denne kaldes for "teddybear dog" eller "schichon."

Frodo var vores første hund, og trådte ind i vores og mange andres hjerter med træsko på. Han var en nuttet og charmerende lille fyr, der i starten ikke var større, end han kunne stikke af igennem hullerne i havehegnet eller lege jævnbyrdigt med kattene. Vi fik dog lært ham respekten for hegn og i dag er han meget bevidst om at hegn betyder, at han ikke må gå ud. Så selvom vores havehegn er væltet, bliver han under normale omstændigheder indenfor det. Medmindre altså at naboens kat er fræk på den anden side og derfor bør jages væk fra hans retmæssige ejendom.

Vi fik fat i et par hvalpebøger og begyndte at gå frem efter dem, og vi meldte os til et hold hvalpetræning. Frodo var ingen mønsterelev på hvalpeholdet, han ville hellere lege med de andre hunde, men hjemme lystrede han virkelig godt og han har altid lært hurtigt. Faktisk så hurtigt, at det er svært at finde på nye ting at lære ham.

Frodo mener at alle andre hører under kategorien "venner, der bør hilses på" og han er dejligt udadvendt og flink imod alle. Kan han ikke komme til at hilse ved at snuse, så må han jo gø og dette er der desværre nogle hundeejere, der misforstår og tror, at han gør i arrigskab. Dette er dog ikke tilfældet, han gør for at hilse på. Desuden har Frodo fra sin shih tzu-mor et stort repertoire af brummelyde, som han bruger, når han leger eller vil have opmærksomhed.

Fra Frodo var 10 uger har vi været ivrige brugere af hundeskove og første gang løb vi ind i et "spanieltræf", hvor en moderlig springerspanieltæve tog ham under sine vinger og "passede ham" og lod ham kravle rundt på sig. Siden har han været forelsket i enhver spaniel eller spaniellignende hund, han mødte. Også selvom de ikke nødvendigvis er lige så glade for ham, som den allerførste han mødte.

I hundeskoven, da Frodo var hvalp observerede vi også et særegent træk ved ham - han er så glad for at lave kunster at han gør det på eget initiativ. Vi havde lige lært at "gå pænt" og da vi vandrede rundt i hundeskoven, kom Frodo pludselig hen og begyndte at gå pænt, uden at vi havde bedt ham om det. Dette gør han stadig, hvis nogle har hundekiks med og i dag kan han virkelig mange kunster og fx at lukke skabslåger er Frodos job og det gør han også uden at få kommando til det. Får han lyst til en godbid, så går han ud i køkkenet og ser efter åbne låger, som han kan lukke, for så ved han jo godt, at han har fortjent en godbid.

Frodo er en fantastisk hund, der i en periode har gjort sig som besøgshund på et beskyttet værksted, hvor han havde gavn af både sine kunster, sin allergivenlighed og sin generelt søde optræden.

Han er meget charmerende med sine kunster, sin venlighed og sit fine lille underbid og mange der ellers tror, at små hunde ikke kan opdrages, har han overbevist om det modsatte. Han er velopdragen, men intelligent, og tænker da altid over, om kunsten er værd at gøre. Han vil fx ikke ligge dæk, hvis han er våd på maven, så kommer han jo til at fryse! Og han laver ikke kunster for dig, hvis du ikke har hundekiks, som han kan lide. Alt for hårde hundekiks er ikke hans store nummer.

Racerne han er krydset af er på ingen måde jagthunde og dette ses, da hans møder med henholdsvis en mus og et hamster betyder, at han har lagt sig i legestilling og logret med halen. Hamsteren blev så træt af at se han stå udenfor buret, at den stak forpoten ud af buret og gav ham en på tuden. Herefter turde han ikke komme nærmere buret end 30 cm.

Frodo har vist sig at være den ideelle hund for os, både hvad angår størrelse og temperament. Han er med de fleste steder og ellers er det meget let at få passet ham udenbys, da han altid er sød, velopdragen og charmerende og hverken stikker af eller stjæler fra bordet. Er der en madrest på bordet, han mener han bør have, sætter han sig op på en stol og piber, til vi kommer og ser, at det er der og- selvfølgelig- giver den stakkels lille hund det stykke mad, han åbenlyst har fortjent.

Kommentarer eller spørgsmål? Jeg ser frem til at høre fra dig.

 

­